En måned efter den sidste rydning: Banderne har opgivet Pusher Street

Høj og lav var inviteret. Justitsministeren og Københavns overborgmester skulle spise marmelademadder med christianitterne. De skulle side om side med glade børn tage de første spadestik i Pusher Street og have hver deres brosten med hjem. Pressen og hele København var indbudt til den store festdag for at smide den organiserede kriminalitet på porten, som christianitterne gjorde det med de hårde, farlige stoffer, junken, i ‘79. Men dagen før rydningen 6. april overskyggede en bekymring pludselig forventningens glæde. En mystisk flyer dukkede op på sociale medier. En invitation til en techno/psytrance-fest midt i Pusher Street: »Pusher Street Closing Party«. Mindst ét Hells Angels-medlem delte den med knap 20.000 følgere på det sociale medie Instagram. DJs, laserlys og gratis drinks til den lyse morgen. Mens festinvitationen spredte sig fredag, begyndte bekymringen at brede sig mellem parterne i fællesaftalen om en revitalisering af Christiania. Ville det hele ende med et brag? Ville der stå 400 fulde mennesker med narkotikaudvidede pupiller og trampe til techno, når justitsministeren og overborgmesteren dukkede op? Ville det ende i gadekamp, stenkast, hærværk og med Christianshavn i flammer, sådan som alle involverede parter i årevis har forsøgt at undgå? Kunne politiet garantere sikkerheden? Svarene blæste i vinden, men kavaleriet kom den nat i form af kulde og silende regn. Da politiet lørdag klokken 07 gik ind på Christiania, var der kun 30-40 plørede personer tilbage. Som betjentene nærmede sig festens centrum foran Stjerneskibet, hvor fem personer blev ramt og en af dem dræbt i august 2023 i et formodentlig banderelateret skyderi, satte DJ'en Christiania-slageren »I kan ikke slå os ihjel« på. Imens solen så småt brød gennem skyerne, vaklede en mand hen mod politifolkene, der var kommet for at lukke festen. Godt ti meter fra de forreste betjente trak han nærmest i slowmotion armen tilbage og kastede en flaske. Den fløj omkring en meter og ramte jorden med et lille bump. Langt fra betjentene. Uden at gå i stykker. »Pusher Street Closing Party« var slut. Måske var titlen på flyeren også en indikation på, at der også blandt dem, som tidligere passede de ulovlige stadepladser, er opstået en erkendelse af, at det er tid til at gå hjem. Bandernes exit fra Pusher Street En måned efter rydningen af Pusher Street har modstanden fra de organiserede kriminelle, som sammen med christianitter har tjent styrtende på Danmarks største hashmarked, heller ikke givet de brag, som mange frygtede. Foreløbig har der kun været mindre bump. Det fortæller kilder på Christiania, hos Justitsministeriet og på politigården i København, hvor vurderingen er, at banderne og rockerklubberne har opgivet Pusher Street. »Samlet set er vi rigtigt godt tilfredse,« siger politiinspektør Tommy Laursen i et interview med Berlingske. Han fremhæver to pejlemærker: Der foregår ifølge Københavns Politi »ikke længere organiseret hashhandel i Pusher Street«. Pusher Street og Christiania er blevet et markant »mere roligt område«. Politichefen er flankeret under interviewet af vicepolitiinspektør Simon Hansen, der leder den operative indsats mod den organiserede hashhandel i Pusher Street. Har de store bandegrupperinger og rockerklubber virkelig opgivet Pusher Street? »Det er vores indtryk, at ja, det har de som kriminelle grupperinger,« siger Simon Hansen og betoner, at politiet stadig møder personer på Christiania »med relation til de grupper«, der tidligere drev boder i hashgaden. »Dem betragter vi og ser på, om de er på Christiania for at videreføre kriminalitet, eller om de er der, fordi deres dagligdag er bygget op sådan, at de tager ud på Christiania og hænger ud,« siger Simon Hansen. Den lørdag morgen for en måned siden forsvandt alle bekymringer for technofesten som dug for solen. Et renovationshold gjorde pladsen foran Stjerneskibet ren, christianitter satte langborde op med hvid papirdug, kaffe kom i termokander, og marmelademadder blev bragt frem på fade. Få timer senere strømmede folk på årets første forårsdag gennem Pusher Street i stimer. Justitsministeren og overborgmesteren lod sig interviewe midt i det hele om »den historiske dag«, og københavnere forlod den såkaldte fristad med en brosten under armen eller på ladcyklen. En »dynamo« for forbrydelser Pusher Street har ellers i årtier været både en af Københavns Politis største udfordringer og en voldsom frustration for politikerne på Slotsholmen, der var tilskuere til, hvordan hash blev handlet åbenlyst og i enorme mængder få hundrede meter derfra. På Københavns Politigård forklarer politiinspektør Tommy Laursen og vicepolitiinspektør Simon Hansen, at Christianias hashhandel har været »en dynamo« for anden kriminalitet, som enten udspringer direkte deraf, eller fordi kriminelle grupper er stødt sammen derude. Samtidig har hashhandlen haft grene til Sverige og Norge, og dermed er det med Tommy Laursens ord »en stor nordisk, gordisk knude, som nu er blevet hugget over«. Politiinspektøren henviser til, at tilstedeværelsen i hashgaden af samtlige københavnske bander og rockerklubber de seneste år har været åbenlyst problematisk med en række grove voldssager og ikke mindst tre brutale likvideringer. »Vi frygter ikke på samme måde som tidligere, at det er et sted, hvor der opstår sindssyge ting som skyderier og lignende,« siger politiinspektøren. »Indtil videre har lukningen været en succes, og vi kan se, at trykket fra mange års hashhandel er ved at blive løsnet op. De muligheder, der opstår i den transformation, er det op til Christiania at gribe,« siger Tommy Laursen. Ved siden af ham tilføjer vicepolitiinspektør Simon Hansen, at »det største problem ud over hashhandlen har været volden,« og han fortæller, hvordan politiet flere gange har fundet Pusher Street-bandernes voldsofre efterladt i omkringliggende sidegader med stiksår og skrammer. Med rydningen 6. april er hashboderne forsvundet og med dem den del af volden, som opstod i det hårde miljø imellem dem. Forventningen hos Københavns Politi er tilmed, at volden med Pusher Street-»dynamoen« ude af spillet ikke »en til en« vil flytte et andet sted hen. Christianitter: »En befrielse« I dag en måned efter den sidste rydning skærer Pusher Street sig som et åbent sår gennem det såkaldte Green Light District. Godt halvdelen af gaden er et halvanden meter dybt krater med vand i bunden. Brostensbelægningen, hvor Hells Angels, Bandidos, Comanches, Loyal to Familia – og ifølge politiet også 40-50 christianitter – organiserede cannabishandel på, er brudt op. De brosten, som politikere og københavnere ikke hentede som souvenirs 6. april, ligger tilbage i en bunke, og et trådhegn skærmer gaden af. Mette Prag er talsperson for Christiania og bekræfter, at lukningen foreløbig er lykkedes i den forstand, at den organiserede hashhandel, banderne og brutaliteten er stoppet. På torvepladsen midt for Pusher Street, hvor en 23-årig sælger i en Bandidos-relateret hashbod i oktober 2022 blev skudt fire-fem gange på klos hold, har christianitterne den seneste måned holdt loppe- og madmarked, ligesom områdets restauranter og virksomheder forsøger at omstille sig til et nyt klientel med andre præferencer. »Mange christianitter har oplevet de seneste uger som en befrielse,« siger Mette Prag: »Nu skal vi turde tro på det, og vi skal igen bruge vores kreativitet og virketrang.« Christiania har udarbejdet en plan og skitse for, hvordan området omkring Pusher Street skal forandres. Det er sket i samarbejde med blandt andre Københavns Kommune, Københavns Politi, Ældreministeriet og Justitsministeriet, som er med til at finansiere forandringerne. Det var første spadestik i den plan, da den første brosten blev fjernet lørdag den 6. april. Bekymringer på Amager og Nørrebro Zoomer man ud fra Christiania, har lukningen af Pusher Street konsekvenser andre steder i København. Op til rydningen af Pusher Street bredte der sig rundt i hovedstaden en bekymring for, at Christianias hashhandel blot ville sprede sig som ukrudt til andre bydele. På Amager påpegede Kresten Thomsen, som er forperson for Amager Vest lokaludvalg, i Politiken, at Urbanplanens mange boligblokke nok ville blive et af de steder. Nu har han knapt en måneds syn for sagen og forklarer, at lokaludvalget hverken har konstateret mere hashhandel eller har modtaget én eneste henvendelse fra borgere om det. »Det er i virkeligheden underligt, når man tænker på, hvor stort markedet var,« siger han: »Jeg kan ikke forestille mig, at pusherne vil gå glip af alle de penge.« På Nørrebro har lokaludvalgets forperson, Mogens Petersen, tidligere i Politiken udtalt, at han ville se det, før han troede på, at nedlukningen af Pusher Street ikke giver problemer i området omkring Blågårdsgade, hvor der traditionelt har været bandeopgør. »Jeg er sådan set stadig bekymret,« siger Mogens Petersen og påpeger, at de borgere fra Nørrebro, som før tog på Christiania for at købe hash, har fundet andre måder at gøre det: »Vi har bare ikke set opblomstring af åbne, offentlige udsalgssteder. Du kan blive tilbudt hash på Nørrebro, det er bare meget low key. Hashhandlen er i høj grad flyttet over på telefoner.« Sagen er, at de fleste med ganske få søgninger på sociale medier er i stand til at finde nummeret på et af de såkaldte brune bude, som bringer hash ud. Og på Christiania, hvor hashhandlen ikke længere er åbenlys, møder man let spørgsmålet: »Skal du have et nummer?« På Nørrebro er hashhandlen ikke blusset op i hverken Nørrebro Parken, Folkets Park eller andre tidligere travle udsalgssteder, forklarer kilder med indsigt i bydelens gadekriminalitet. Det samme gælder ifølge Københavns Politiet resten af byen. Til gengæld er der på Nørrebro skruet op for det mobile salg, og det giver anledning til andre problemer, fordi det er lettere at indrullere de unge i et hashsalg, hvor de ikke er udstillet på gaden, hvor de risikerer at blive ramt af politiet, rivaler eller forældrenes vrede. Tværtimod kræver det kun en mobiltelefon og noget hash. Man får en besked, løber et ærinde og skynder sig tilbage til vennerne med penge på lommen. Flere kilder hæfter sig også ved, at rydningen af Pusher Street næppe er skidt for Loyal to Familia, LTF, som de senere år havde fået fodfæste i gaden. Tværtimod kan et hashmarked uden geografiske begrænsninger give den forbudte bande nye muligheder. På politigården nikker politiinspektør Tommy Laursen og vicepolitiinspektør Simon Hansen, da de får spørgsmålet om, hvorvidt nogle af de organiserede kriminelle, som har haft aktiviteter i Pusher Street, nyder godt af, at de brune bude har fået mere travlt. »Det tror jeg ikke, at vi skal lægge skjul på,« siger Simon Hansen: »Nogle af de, som har siddet derinde i Pusher Street og orkestreret ting, har konstateret, at boden gik dårligt. Der kom skærpet strafzone, og politiet har været der meget med afgrænsede lukninger i en-to-tre dage i månederne op til den endelige lukning, som også var varslet i god tid. Det hele pegede i én retning.« Tommy Laursen tilføjer, at »det kan sagtens være«, at nogle af hashboderne reelt er blevet til budforretninger, som sælger over sociale medier og bringer hashen ud til køberens dør. »Men det er vi opmærksomme på, og ulempen for dem er, at vi kender dem i forvejen,« siger han og afviser at fortælle de nærmere, operative detaljer om, hvordan politiet har tænkt sig at håndtere narkotikabudene. Spøgelset fra ‘04 Kriminolog David Sausdal, lektor ved universitetet i Lund, har fulgt udviklingen den seneste måned med stor interesse. Ikke mindst i lyset af hvor galt det gik ved den store rydning for tyve år siden, hvor politiet smadrede boderne med bulldozere og anholdt cirka 70 pushere. »Dengang så man, hvordan lukningen af Pusher Street skabte konflikter i bandemiljøet, og det førte til kampe om magten, utryghed og åbenlys hashhandel andre steder,« fortæller David Sausdal. Han taler om »spøgelset fra ‘04«. »Men her den første måned har vi umiddelbart ikke set den store negative effekt i resten af byen,« konstaterer David Sausdal. Han peger på, at Pusher Street formentlig også var en større »præmieko« for tyve år siden, end den var frem til 6. april, fordi en del af salget allerede var flyttet online og havde gjort Pusher Streets andel af markedet mindre. »Det kan måske forklare, hvorfor man ikke har set yderligere konflikter og handel på gader og stræder,« siger Sausdal. Lektoren bemærker, at den stigende digitalisering af narkotikamarkedet længe havde truet med at gøre Pusher Street til en anakronisme. »Det var ved at blive overhalet af tiden. Men hvis man tror, det bliver udslettende for markedet eller et tungt tab for banderne, så undervurderer man nok i hvor høj grad, de allerede har rykket salget online,« siger David Sausdal og sammenligner situationen med bestyrtelsen over lukningen af et andet »ærkekøbenhavnsk vartegn«, Irma, som for nylig drejede nøglen om. »Livet går videre, og folk finder andre steder at handle. Det samme sker formentlig her. Måske er det i virkeligheden især de christianitter, som i mange år har nydt godt af økonomien i Pusher Street, som bliver hårdest ramt,« siger David Sausdal. Nogenlunde samme analyse lyder fra politiets 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. Adspurgt hvorvidt lukningen af Pusher Street er et anslag mod banderne eller uden betydning lyder svaret i en mail til Berlingske, at NSK »vurderer, at lukningen af Pusher Street har påvirket både hashmarkedet og rocker- og bandemiljøet negativt.« »Men vi er ikke blåøjede. De kriminelle finder lynhurtigt nye måder at afsætte narkotika på, og det er sandsynligt at salget rykker mere over på de sociale medier og med distribution via brune bude,« udtaler vicepolitiinspektør Carsten Lansner, chef for NSKs Efterretnings- og Analysecenter. Justitsminister Peter Hummelgaard understreger over for Berlingske, at missionen langt fra er fuldført. »Vi har stadig en lang rejse, hvor der skal holdes fast,« siger ministeren: »Men det er helt klart, at det er et meget hårdt slag mod den organiserede kriminalitet og banderne, at de ikke længere kan operere så frit og operere med Christiania som et helle. « https://www.berlingske.dk/samfund/en-maaned-efter-den-sidste-rydning-banderne-har-opgivet-pusher-street